Web: Eleverne går på opdagelse – og laver fotohistorier eller en interaktiv lågekalender

Undervisningsmaterialet omfatter også stærk IT-læring, der er skræddersyet, så det både er fagligt og engagerende; og så eleverne hele tiden har alt, hvad de skal bruge, lige for hånden. Dels et opdagelses-univers, hvor eleverne selv undersøger Jordan. Dels to gratis web-værktøjer med Uni-Login, hvor eleverne laver flotte, digitale produktioner – og samtidig arbejder med det 21. århundredes kompetencer.

Opdag Jordan

Denne del af hjemmesiden er et åbent oplevelses-univers, som eleverne kan bruge til frit at gå på opdagelse i. Her får de bred baggrund om landet og om syriske flygtninge – og kan også bruge siden som research til nogle af opgaverne. De oplever landet gennem billedserier, quiz, små film og faktabøger, infografikker m.v. Her har de også adgang til DR’s film.

To web-værktøjer til flotte elev-produktioner

Danidas undervisningsmateriale omfatter to gratis web-værktøjer, der er udviklet i samarbejde med førende danske IT-didaktikere. De er nemme at bruge og hjælper eleverne til at lave flotte, digitale produktioner med masser af faglighed i: De laver enten fotohistorier eller en digital låge-kalender med viden bag lågerne, som de kan sende til f.eks. forældrene eller en venskabsklasse.

Fotohistorier 0007 Layer 10

Fælles for begge værktøjerne er, at eleverne bliver sendt på en fagligt struktureret opdagelse i tematiske panoramaer, hvor de finder billeder og faktatekster, der udfolder forskellige sider af livet og naturen i Jordan – og af livet for de syriske flygtninge, der har slået sig ned der. Bagefter skal de selv formidle deres nye viden i en digital produktion. Samtidig træner de en række faglige kompetencer fra Forenklede Fælles Mål og Det 21. århundredes kompetencer. Begge værktøjer er skræddersyede og komplette, så eleverne hele tiden har alt det for hånden, de har brug for, til både research og produktion. De logger ind med Uni-Login, og herefter gemmes alt deres arbejde løbende og automatisk. De kan også afbryde og genoptage arbejdet på en anden computer. Værktøjerne kan bruges på enhver almindelig PC eller Mac og kræver ikke, at I har nogen særlige programmer. Fotohistorie-værktøjet findes også som gratis iPad-app.

Fotohistorier: Eleverne fortæller i tekst, lyd og fotos

Særligt til 1.-3. klasse.

Fotohistorier 0004 Layer 13

Her guides eleverne til at formidle deres viden i flotte fotohistorier med billeder, tekst og lyd. Du kan enten lade dem lave fotohistorier om de emner, som interesserer dem mest. Eller om det, som du har bestemt passer til det faglige forløb. Du får ”grydeklare” opgaveemner til både dansk og natur/teknologi, de kan arbejde ud fra. Det er nemt for eleverne at producere fotohistorierne, og resultatet er flot at vise frem for klassen eller forældrene. Alle de vigtigste små faktatekster og vejledninger undervejs kan svage læsere også få læst højt ved at trykke på et højttaler-ikon. Værktøjet kan enten bruges på websitet på enhver computer eller i en særlig iPad-app. Mange lærere anvender også dette værktøj i 4.-5. klasse.

Se hvordan det fungerede i 2017 i denne video

 

Børnenes Egen U-landskalender:
Med viden bag lågerne og klar til at dele

Særligt til 3.-5. klasse (I kan dog også i de mindre klasser lave en fælles kalender på f.eks. SmartBoardet).

Beukscreenshots 0001 Layer 34

Eleverne skaber en virtuel lågekalender, der sendes til en målgruppe, de vælger selv – og den er nem og spændende for eleverne at lave. Det færdige produkt er en flot, interaktiv låge-kalender, hvor der bag hver låge gemmer sig viden om Jordan i form af tekst og fotos. Kalenderen kan være til juletiden – eller den kan laves som en uge- eller en månedskalender med færre låger på.

Eleverne skal lave deres kalender til en målgruppe, f.eks. til en venskabsklasse eller til forældrene og andre voksne i familien. Modtagerne får adgang til den færdige kalender med et link, og så kan de se den og åbne lågerne på enhver mobiltelefon eller computer. Og sende den videre til andre. Eleverne kan så bagefter selv følge, hvor mange der har set præcis deres kalender.

Se hvordan det fungerede i 2017 i denne video

Bag lågerne skal eleverne indsætte billeder og skrive tekster, der tilsammen præsenterer de sider ved livet i Jordan, som eleverne synes er mest spændende og vigtige. De skal skrive en overskrift, en billedtekst og vælge et foto til hver låge – og de skal disponere rækkefølgen i deres stof. Web-værktøjet hjælper hele tiden eleverne til selv at overveje og færdiggøre deres kalender i en stilladserende og scenariebaseret proces. De vælger også selv, hvordan kalenderens forside skal se ud, hvor mange låger den skal have, og hvad der skal udenpå lågerne. Der er endda et lille værktøj, så de nemt kan lave en fin reklame, der gør modtagerne opmærksomme på kalenderen.

Se et eksempel på en digital kalender fra 2017 her

 

Beuk Arbejdpaa1024