Ideer og forfattermøde: Kurser om U-landskalenderen på CFU’erne

Danidas Undervisningsmateriale til U-landskalenderen er nemt at bruge uden at tage på kursus først. Men kurset giver ekstra inspiration og indblik i materialets mange muligheder. Du møder også forfatterne bag: Bodil El Jørgensen, der har skrevet årets elevbog, og Michael Larsen, der har skrevet lærervejledningen.

Ofte bliver disse kursusdage overtegnet, så få dig en plads i god tid. Du skal bestille pladser direkte hos den lokale CFU.

Målgruppe: Undervisere i dansk, natur/teknologi, kreative fag og i fagsamarbejder i 1.-5. klasse.

Spændende indblik i årets materiale

 Or10445

På det praksisnære kursus vil du blive klædt ekstra på til at bruge Danidas undervisningsmateriale med tips fra dem, der har skabt det. Du får overblik over, hvad dette års nye materiale rummer, du hører om ideen bag forløbene og opgaverne og om holdets researchrejse til Jordan.

Du får selvfølgelig også en grundig gennemgang af hjemmesidens mange digitale muligheder og af Dansk Flygtningehjælps helt nye Virtual Reality/360 grader-film, hvor dine elever kommer helt tæt på de syriske flygtningebørn, der opholder sig i Jordan. Hvis du overvejer at lade eleverne arbejde med U-landskalenderen på PC, Mac, iPads eller tablets, så medbring gerne en sådan på kurset.

Forfatterens tanker bag ”Månestenen”

Du møder årets forfatter, Bodil El Jørgensen, og hører om hendes overvejelser bag årets bog, "Månestenen". Bodil høster ofte ros for sit sprog, sine velkomponerede historier og situationer og for de fine pigeportrætter. Hun debuterede som forfatter i 1996 med ”Totalt genial” og har siden skrevet flere børne- og ungdomsserier. Bodil vandt i 2009 Gyldendals store konkurrence om den bedste spændingsserie for børn. Hun er siden oversat til svensk, norsk og tysk.

På kurset får du også mulighed for at høre om Dansk Flygtningehjælps projekt i nærområde-landene omkring Syrien, som overskuddet fra salget af årets U-landskalender går til.

Alle deltagerne får et gratis eksemplar af elevbogen og lærervejledningen med hjem. Vil du købe et helt klassesæt af årets bøger, er det klogest at bestille det i god inden kurset – nogle år har de trykte bøger desværre været helt udsolgt, da kurserne løb af stabelen.

Her finder du kurserne

NB: Du skal kontakte det lokale CFU for tilmelding

3. oktober i København, kl. 13-16.
Holdnummer: CFU 289018.
Find kurset på ucc.dk/cfu 

4. oktober i Roskilde, kl. 12-15.
Holdnummer: R18-154.
Find kurset på phabsalon.dk/cfu

9. oktober i Odense, kl. 13-16.
Holdnummer: 5110505618.
Find kurset på ucl.dk/undervisningsmidler-cfu/

10. oktober i Odense, kl. 13-16.
Holdnummer: 5110505718.
Find kurset på ucl.dk/undervisningsmidler-cfu/

11. oktober i Vejle, kl. 13-16.
Holdnummer: 5120505618.
Find kurset på ucl.dk/undervisningsmidler-cfu/

23. oktober i Haderslev, kl. 13-16.
Hold øje med kursuskataloget.
Find kurset på ucsyd.dk/cfu

24. oktober i Randers, kl. 10-15.
Hold øje med kursuskataloget.
Find kurset på viacfu.dk 

25. oktober i Aalborg, kl. 13-16.
Holdnummer: 18336.
Find kurset på www.ucn.dk/cfu

  R186009